"dagens by 16-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Hammel
Hammel er en by i Østjylland med 6.906 indbyggere (2014), beliggende 26 km nordvest for Aarhus, 44 km sydøst for Viborg, 16 km sydvest for Hadsten og 15 km vest for Hinnerup, der er kommunesæde i Favrskov Kommune, som Hammel hører til.
Hammels historie har været præget af det nærliggende grevskab Frijsenborg 2 km øst for byen. Så sent som i 1860 var Hammel ikke væsentligt større eller anderledes end de andre sogne i området. Men i 1837 var Hammel blevet tingsted for Frijsenborg-Favrskov Birk. Det satte gang i udviklingen, og senere fulgte apotek i 1842, gæstgivergård i 1851, posthus i 1864,sparekasse i 1866, teknisk skole i 1882, privat realskole i 1883, forsamlingsbygning, senere hotel i 1886, telefoncentral i 1892, amtssygehus i 1893-94, mejeri i 1900 og bank i 1905.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn er at overgive sig selv til Guds vilje og at
samarbejde med hans planer. Hvis en båd bliver
fastgjort til havnen med et tykt tov, og du i båden
begynder at trække i tovet, hvad tror du, der vil
ske? På samme måde handler bøn ikke om at
trække Gud hen til “min" vilje, men om at blive
draget nærmere til ham.
frit efter E. Stanley Jones