"dagens by 2-nov-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Helsingør
Helsingør er en by ved kysten i det østlige Nordsjælland med 46.407 indbyggere og det tredjestørste byområde på Sjælland efter København og Roskilde, beliggende ved den smalleste del af Øresund. Lige på den anden side (5 km.) af Øresund ligger Helsingborg (ca. 120.000 mennesker). Den er havne- og færgeby med hyppige afgange via bilfærge samt passagerfærge til Helsingborg i Skåne. Helsingør er verdenskendt pga. Kronborg og Hamlet - på engelsk kaldes byen "Elsinore". Helsingør er også blevet verdenskendt for det nye Museet for søfart.
Helsingør var oprindeligt placeret på den yderste spids af Nordsjælland på en stribe hævet landjord fra sidste istid.
Byen nævnes første gang i 1231 som en lille købstad ved Flynderborg.
I 1426 fik byen udvidede købstadsrettigheder af Erik af Pommern, som samtidig flyttede bebyggelsen til området omkring Sankt Olai Kirke. Omkring samme tid indførtes Øresundstolden hvilket betød en kraftig stigning i handelen i Helsingør. Tolden gik direkte til kongen, men når skibe alligevel skulle lægge til for at betale told, kunne de ligesågodt proviantere. Øresundstolden har haft en afgørende indflydelse på Helsingørs historie. Slottet Krogen blev anlagt som en direkte følge heraf. I 1500-tallet blev dette kraftigt ombygget og omdøbt til "Kronborg". I 1672 var Helsingør Danmarks tredje største by
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi har et problem, når vi antager, at bøn kan læres på samme måde, som man lærer matematik eller mekanik. For derved placerer vi os selv
i en slags lederposition, hvor det er os, der er kompetente og har kontrol med det hele. Men når vi beder, bør vores position være som en tjeners,
hvor vi bevidst overgiver kontrollen til en anden og villigt accepterer vores egen inkompetence.
Sandheden er nemlig, at vi alle kommer til bønnen med et forfærdeligt virvar af forskellige motiver; gavmildhed og selviskhed, barmhjertighed
og foragt, kærlighed og bitterhed. På denne side af evigheden, vil vi aldrig blive færdige med at isolere det gode fra det onde og det rene fra
det urene. Men Gud er stor nok til at favne os med alt, hvad vi er. Det er jo det, nåden handler om. Vi er ikke blot frelst af denne nåde, men vi lever også i den. Og vi beder ved den.
Richard J. Foster