E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Jul 2014 19:17
Emner
Jøderne
Forfatter
Asher Intrater

Efter Adam og Evas syndefald lovede Gud, at kvindens afkom skulle fødes for at knuse slangens hoved (1. Mosebog 3:15). Dermed var der indledt en krig mellem Gud og Satan. Kvindens afkom skulle fødes gennem det jødiske folk. Derfor har dæmoniske kræfter til stadighed forsøgt at dræbe jøderne for dermed at dræbe afkommet - Messias.

 

Gennem Torah'en ser vi, at Israels folk blev angrebet gentagne gange, inden de nåede Det Lovede Land:

-   I Egypten prøvede Pharao at dræbe alle drengebørn (2. Mosebog         kap. 2)
-   Så var det amalekitterne, som angreb dem (2. Mosebog kap. 17)
-   Derefter var det edomitterne (4. Mosebog 20:14)
-   Så fulgte kana'anærene (4. Mosebog 21:1)
-   Derefter angreb Sihon og amoritterne (4. Mosebog 21:21)
-   Så var det Og fra Bashan (4. Mosebog 21:33)
-   Og derefter Balak og Moabitterne (4. Mosebog kap. 22).

Angrebene på det jødiske folk fortsatte gennem hele oldtiden (Esters Bog 3:6), på Herodes' tid i evangelierne (Matthæus 2:16) og derefter af romerne. Anti-semitismen spredtes til Kirken, til Europa, til nazisterne og til islamisk Jihad i dag. Anti-semitisme er forvirrende for jøderne.Hvorfor synes det som om, alle hader os?

Det forekommer mig, at roden til anti-semitismen er Yeshua. Hvorfor? Som en israelsk forfatter sagde: "Det er ikke, fordi Yeshua blev korsfæstet blandt os, men fordi Han blev født blandt os." Det er ikke fordi Den Nye Pagt er anti-semitisk, men det stik modsatte.

Gud gav sig til kende for mennesket i skikkelse af en mand - og denne mand var jødisk. Hedningerne bør tilbede Ham som Kristus og tage imod Hans autoritet som konge. Ikke blot det - denne jødiske Messias udpegede 12 andre jødiske mænd til at regere verden sammen med sig (Matthæus 19:28). Dette gjorde de hedenske nationer jaloux og fornærmede.

Nogle af vores kristne arabiske venner siger, at de har problemer med at dele evangeliet, fordi det i naboers og venner øren lyder som om det er et budskab om jødisk-zionistisk overlegenhed.

En dag vil Yeshua vende tilbage til Jerusalem. På det tidspunkt vil Satan blive indespærret i tusind år. Yeshuas tilbagekomst er forbundet med Guds pagter og profetier med det jødiske folk (Matthæus 23:39; Zakarias kap. 14). Satan kan ikke angribe Yeshua direkte, og derfor prøver han at udrydde det jødiske folk for at forhindre Yeshuas tilbagekomst.

Nogle ultra-ortodokse jøder angriber messianske jøder. Der er lighed mellem den anti-messianske ånd og den anti-semitiske ånd. Ultimativ sigter begge mod af forhindre Yeshua i at vende tilbage for at regere. Anti-semitismen forsøger at dræbe det messianske frø udefra; de anti-messianske angreb søger at dræbe det messianske frø indefra.

De anti-messianske missionærer siger til vort folk, at de ikke bør tro på Yeshua, fordi det har bragt anti-semitisme og katastrofer. Der er her et stort paradoks: Anti-semitismen er en reaktion mod Den Nye Pagt - ikke fordi den er anti-jødisk, men fordi den er for pro-jødisk!!

"dagens by 26-jun-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vinderup

Vinderup er en by i det nordlige Vestjylland med 3.115 indbyggere (2014), beliggende i Vinderup Sogn. Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Holstebro Kommune. Vinderup er stationsby på jernbanestrækningen mellem Struer og Viborg.

Byen ligger mellem Skive og Struer. Den skylder banen sin eksistens. Før banen kom til var byens navn knyttet til proprietærgården Vinderupgaard. Og før 1970 lå "stationsbyen Vinderup" ikke i Vinderup Kommune. Den daværende sognekommune hed Sahl, det landsbysamfund og den kirke, der oprindeligt havde givet navnet til området. Vinderup Kirke er opført i 1905.

Byen lå indtil 1970 i Sahl Sognekommune. Det var først ved kommunesammenlægningen i 1970, hvor Ejsing, Handbjerg, Ryde, Sahl og Sevel sogne blev sammenlagt, at kommunens største by, Vinderup, kom til at lægge navn til kommunen.

Ved folketingsvalgene 1895-1968 var byen hovedby i Vinderupkredsen. 1970-2006 var byen hovedby i Vinderup Kommune. Siden 2007 har byen hørt til Holstebro Kommune.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det endelige bevis, på hvor meget eller hvor lidt vi tror på bøn, kan aflæses direkte af den tid, vi bruger på bønnen.
E. M. Bounds