E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 27-jun-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vinderup

Vinderup er en by i det nordlige Vestjylland med 3.115 indbyggere (2014), beliggende i Vinderup Sogn. Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Holstebro Kommune. Vinderup er stationsby på jernbanestrækningen mellem Struer og Viborg.

Byen ligger mellem Skive og Struer. Den skylder banen sin eksistens. Før banen kom til var byens navn knyttet til proprietærgården Vinderupgaard. Og før 1970 lå "stationsbyen Vinderup" ikke i Vinderup Kommune. Den daværende sognekommune hed Sahl, det landsbysamfund og den kirke, der oprindeligt havde givet navnet til området. Vinderup Kirke er opført i 1905.

Byen lå indtil 1970 i Sahl Sognekommune. Det var først ved kommunesammenlægningen i 1970, hvor Ejsing, Handbjerg, Ryde, Sahl og Sevel sogne blev sammenlagt, at kommunens største by, Vinderup, kom til at lægge navn til kommunen.

Ved folketingsvalgene 1895-1968 var byen hovedby i Vinderupkredsen. 1970-2006 var byen hovedby i Vinderup Kommune. Siden 2007 har byen hørt til Holstebro Kommune.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Gud har al guldet i denne verden i sine hænder. Derfor behøver vi blot at komme til ham, hvis der er noget, som vi trænger til.
frit efter Hudson Taylor