E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:12
Emner
Jesus Kristus

Jesu fødsel og liv!

Luk 2,5-7

v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.
v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;
v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

Luk 2,10-11

v10 Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:
v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

Matt 1,21-23

v21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."
v22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:
v23 "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" - det betyder: Gud med os.

Joh 14,6

Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Luk 2,40

Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.

Mark 1,9-11

v9 I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
v10 Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due;
v11 og der lød en røst fra himlene: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!"

1Pet 2,21-24

v21 Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor:
v22 Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund,
v23 han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt;
v24 på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt.

Mark 1,35

Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér.

Mark 14,36

Han sagde: "Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."

Joh 3,16

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

"dagens by 3-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Svejbæk

Svejbæk er en stationsby i Midtjylland med 3.946 indbyggere (2014), beliggende i Sejs-Svejbæk Sogn mellem Silkeborg og Skanderborg. Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Silkeborg Kommune. Den er i dag sammenvokset med den tidligere naboby Sejs til ét samlet byområde. Naturområdet kaldes Sejs-Svejbæk.

Byen ligger ned til Gudenåens gennemløb ved Julsø og Borresø, forbundet af en kort, kroget snævring ved Ålekroen. Byens anløbsbro i Julsø ved Ludvigslyst besejles af Silkeborgsøernes færgefart med bl.a. dampfærgen Hjejlen.

Oprindeligt hørte Svejbæk under Linå Sogn, men i kraft af et voksende indbyggertal blev det fra 1971 aktuelt at oprette egen kirke og sogn. Den 10. december 1989 kunne Sejs-Svejbæk Kirke indvies. Hele byggesagen havde da varet 10 år. Sejs-Svejbæk-området blev nu et selvstændigt sogn, og et nyt menighedsråd kunne tage over efter menighedsrådsvalget i marts 1990.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Værdien af daglige bønnetider er ikke, at han hører os bedre, men snarere at vi bliver bedre til at høre ham.
frit efter William McGill