E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 11-aug-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Frederiksværk

Gjethuset vestfløjen.jpgFrederiksværk er en by i Nordsjælland med 12.029 indbyggere, beliggende mellem Arresø og Roskilde Fjord. Byen ligger i Halsnæs Kommune i den nordvestlige del af Region Hovedstaden.

Frederiksværk opstod i midten af 1700-tallet, efter at Frederik IV i 1717 beordrede, at der skulle graves en kanal fra Arresø ud til Roskilde Fjord. Dette foregik i årene 1717-19, et arbejde der blev udført af et større antal danske soldater, og svenske krigsfanger. Siden blev der sat forskellige mølleprojekter i gang langs kanalen, et agatsliberi var den første fabrik der var tilknyttet kanalen, men da det ikke kunne betale sig at importere de rå diamanter for selv at bearbejde dem, blev det lukket. Den franske kanonsmed Peyrembert blev i 1751 bedt om at starte et værk til kanonfremstilling ved kanalen.

Peyrembert magtede ikke rigtigt sin opgave (angiveligt havde han ikke fundet den korrekte bronzelegering, så kanonerne eksploderede ved prøveskydning), så generalmajor J.F. Classen og kompagnonen Just Fabritius fik overdraget værket i 1756. Ved samme lejlighed fik byen ved kongelig resolution sit navn, efter værket og kongen. Frederiks · værk - eller på datidens dansk: Friderichsværck. I 1761 blev J.F. Classen eneejer, og under hans ledelse i kombination med en succesfuld spionage i engelsk krigsindustri, blomstrede kanonværket til strålende virksomhed, med fabrikation af al slags krigsmateriel, såsom krudt- og salpeterværker, væverier m.m.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Verdenshistoriens samlede kompendier rummer intet om vækkelser, som ikke blev startet med bøn.
frit efter Edwin Orr
TOP