E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Apr 2014 22:30
Forfatter
Magnus N. Sørensen

1. Tror du, at der er en Gud?

Ja, jeg tror, at der er en sand Gud til (Mark 1,32).

2. Hvad hedder denne ene sande Gud?

Fader, Søn og Helligånd (Matt 28,19)

3. Hvad har Faderen særligt gjort for dig?

Han har skabt mig.

4. Hvad har Sønnen gjort dig?

Han har forløst mig.

5. Hvad har Helligånden gjort?

Han har helliggjort mig.

6. Hvordan har Gud skabt mennesket?

Gud skabte mennesket i sit billede, viist, retfærdigt, helligt og udødeligt ( 1 Mos 1,27; Ef 4,24)

7. Er mennesket så forblevet i denne salige tilstand?

Nej, det er faldet fra Gud i ulydighed på grund af Satans forførelse (1 Mos 3,13).

8. Hvilken tilstand har mennesket styrtet sig ud i ved dette fald?

En højst elendig og usalig tilstand.

9. Hvori består menneskets ulyksalighed?

Deri, at det har revet sig løs fra Gud og forenet sig med Satan (Es 59,2; Ef 2,2)

10. Hvad har Satan gjort mennesket til?

Til en synder og Guds fjende (Kol 1,21)

11. Hvad kan sådan en Guds fjende forvente sig i evigheden?

En uophørlig pine (Matt 25,46).

12. Har Gud ladet menneskene ligge i denne elendighed uden hjælp?

Nej! Han har efter sin evige nåde lovet og sendt dem en frelser.

13. Hvem er denne frelser?

Hans eneste Søn, sand Gud og sandt menneske (Gal 4,4).

14. Hvad hedder denne frelser?

Jesus Kristus.

15. Hvad har han gjort for at forløse os?

Han har ved sin fuldkomne lydighed opfyldt loven for os, og med sin blodige død på korset betalt for vore synders skyld.

16. Kunne hans lydighed og død være en gyldig betaling for vore synder?

Ja, fordi han var sand Gud og sandt menneske. Derfor kaldes han også lovens ende, og hans blod er dyrebart blod, som renser os fra al synd (2 Kor 5,19; Rom 10,14; 1 Pet 1,19; 1 Joh 1,9)

17. Hvad har han dermed købt til os?

Guds nåde og det evige liv.

18. Tilbyder han denne købte salighed til alle mennesker?

Ja, han tilbyder den til alle i evangeliet (ApG 17,30-31)

19. Forlanger han, at menneskene ved gerninger skal fortjene denne salighed af ham?

Nej, han giver den for intet i den hellige dåb (Tit 3,5).

20. Men hvad med dem, der er faldet fra dåben i vantro eller synd?

De skal erkende deres synder og frygte Guds vrede.

21. Hvad skal de mere gøre?

De skal stole på syndernes forladelse for Jesu Kristi skyld.

22. Kan de gøre det af egne kræfter?

Nej, Gud må virke det i dem ved ordet (Fil 1,6 og 2,13).

23. Hvad sker der dem, som således angrer synden og stoler på syndernes forladelse for Kristi skyld?

De bliver for Kristi skyld retfærdiggjort og salige (ApG 15,11; Rom 3,24-25).

24. Kan de fortsat tjene synden?

Nej. De skal leve kristeligt og lide tålmodigt (Rom 6,1-2).

25. Når de bliver i troen, så længe de lever, hvad kan de da forvente sig?

Frelse fra alt ondt ved en salig død (2 Tim 4,18).

26. Men hvad kan de håbe på på den yderste dag?

En glædelig opstandelse fra de døde og et evigt liv (Joh 6,40).

(Omskrivning af et uddrag af Rambachs “Saliggjørelsens orden". Bodslæren er omskrevet fra den pietistiske til den gammellutherske bodslære.)

"dagens by 6-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Sorø

Sorøs våben.pngSorø ligger på Midtsjælland og har 7.845 indbyggere (2014). Navnet kommer af Sor Ø, da det oprindelige munkekloster lå på et landområde omkranset af sø og mose. Byen er i de ældste kilder benævnt Sor. Andre mener, at navnet er en afledning af det olddanske sør der betyder "dynd", men kan også have betydningen "dyndet ved søen". Byens indbyggere kaldes soranere. Byen ligger i et område med skove og adskillige søer, hvoraf Sorø Sø og Tuelsø er de største.

Sorø opstod som bebyggelse i år 1142, da stormanden Asser Rig grundlagde et benediktinerkloster for munke på stedet. Benediktinerne havde dog ikke succes med at drive klosteret, og derfor udskiftede stormandens søn, Biskop Absalon, denne munkeorden med cisterciensere, der havde gode evner som jord- og godsforvaltere. Det sydvestsjællandske Sorø Klostervoksede snart til Nordens største og rigeste klosterområde, hvilket foranledigede besøg af adskillige danske konger, bl.a. Christoffer 2., Valdemar Atterdag og Oluf 2., som alle ligger begravet i Sorø Klosterkirke den dag i dag. De mange kongebesøg gav Sorø megen anseelse i Middelalderen.

Klosterets status skulle dog snart ændre sig i en anden retning. Da Reformationen indtraf i 1536, var Sorø Kloster udelukkende et alderdomshjem for gamle og svagelige munke, og i forbindelse med den sidste munks død stiftede Frederik 2. i 1586 en kostskole på stedet for borgerskabets og adelens drenge, med navn "Sorø Lærde Skole" der senere skulle blive til Sorø Akademi. I 1638 fik byen købstadsrettigheder i forbindelse med, at Christian 4. oprettede et ridderakademi tæt ved skolen, hvor hans sønner skulle oplæres. Da forfatteren og digterenLudvig Holberg i 1700-tallet testamenterede sine ejendomme og det meste af sin formue til Akademiet, byggede man i 1747 de første selvstændige undervisningsbygninger.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi skal ikke forvente at blive mere og mere lig Jesus, hvis ikke vi vil følge hans eksempel og bruge meget tid sammen med Gud.
frit efter E. M. Bounds