E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:28
Emner
Jesus Kristus

Jesus Kristus - Guds Søn!

Joh 11,25

Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

Luk 5,24

Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - sagde han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

Hebr 7,25-26

v25 Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.
v26 For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene,

Fil 2,9-10

Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,

Fil 2,7-8

v7 men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske,
v8 ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.

Apg 4,12

Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved."

Joh 15,5

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Joh 3,16

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Hebr 4,15

For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.

Joh 10,14

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

Rom 5,8

men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.

Joh 14,6

Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Mark 3,11

Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: "Du er Guds søn!"

Luk 4,41

Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: "Du er Guds søn." Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.

  

"dagens by 25-jul-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vissenbjerg

Vissenbjerg er en by på det centrale Fyn med 3.118 indbyggere (2014), kendt for bl.a. sin storkro og sit terrarium. Byen er den højst beliggende by på Fyn. Byen ligger i Assens Kommune og hører tilRegion Syddanmark. Midt i Vissenbjerg står et 80 meter højt Fjernsynstårn, som kan ses 7 km væk og er byens vartegn. Tårnet er ejet af TDC og fungerer i dag som mobilmast.

Nordens ældste fund af homo sapiens, Koelbjergkvinden, dateret til ca. 8300 f.Kr. svarende til tidlig Maglemosekultur, stammer fra Vissenbjerg. Vissenbjerg var tidligere hovedby i Vissenbjerg Kommune, der blev nedlagt i 2007.

De store højdeforskelle præger især vejen fra syd mod Vissenbjerg. Denne bakke har mere end 50 højdemeter og har sin top midt i byen. Den går under navnet "Vissenbjergbakken" for tilrejsende, mens den af Vissenbjerggensere kaldes "Kirkehellebakken".

I Vissenbjergskoven findes punktet "Udsigten", hvorfra man har udsyn over hele Højfyn.

Allerede omkring år 1104, er der blevet skrevet og fortalt historier om de frygtindgydende røver fra Vissenbjerg, der boede i underjordiske gange under skovene omkring Vissenbjerg.

Ifølge sagn rummede Skoven ved Afgrunden hjemstedet for røverbanden "Vissenbjergrøverne," der skabte skræk og rædsel hos rejsende igennem Vissenbjerg. Derfor kaldes skoven ved Vissenbjerg forRøverskoven. På denne baggrund findes der i Vissenbjerg by en årlig fest kaldet Røverfesten. Festen er i dag en større begivenhed, hvor kendte musikere har spillet og stadig gør.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
De bønner, som bedes offentligt, er kun lidt værd, hvis ikke de bygger på eller bliver fulgt op af bønner, som bedes i det skjulte.
E. M. Bounds
TOP